Overbetjent Mortensen - i mange år kaldet "Nat-Morten", var en kendt mand i Hobro i årene efter århundredskiftet.
I 1903 fik han ansættelse i Hobro politi som patruljebetjent, og han fortalte inden sin død, om forholdene for politiet m.fl. i Hobro på denne tid.
Det første år, fortalte den senere overbetjent, var en vægter og jeg de eneste, som havde politimandshverv i Hobro om natten. Om dagen blev det passet af to ældre betjente, der til tider måtte have bud efter os, uden at vi dog kunne forvente en lignende hjælp fra dem, når det trak op til større spektakler om natten. Tjenestetiden var om vinteren fra kl. 21 til kl. 05 morgen, og om sommeren fra kl. 21 til kl. 04.

Da to år var gået blev vægteren i 1905 afløst af den senere overbetjent Maarup, og i fællesskab havde vi to derefter nattjenesten uafbrudt til 1920, samtidig med, at politiet fik en mand mere og endnu én i 1922.

Da Maarup blev ansat blev der bevilget os 10 årlige fridage, medens tidligere året var gået i et stræk. Grunden til, at vi fik 10 og ikke 12 fridage årligt, var iøvrigt at den mand, der skulle afløse os, skulle have fire kr. pr, gang, hvilket efter byrådets udregning ville give en årlig udgift til hver af os på 48 kr., hvis vi skulle have en dag om måneden, så man mente at udgiften skulle være et pænt rundt tal - 40 kr.. I 1920 lovede politimester Arenskov, at det skulle blive bedre, og sørgede for at vi fik fri to dage om måneden, indtil byrådet bevilgede os en ugentlig fridag. Det var også først i 1919, at vi blev forfremmet fra patruljebetjente til politibetjente.

Overbetjent Mortensen afholder hittegodsauktion på Politigårdens bagtrappe - 1944

Lønnen var 600 kr. om året på egen kost og logi og vi måtte derfor sørge for at have arbejde ved siden af. Maarup, havde opkrævningen af gas- og lysregninger. Til at begynde med var jeg selv kontorist hos sagfører Busch-Steenberg og fik senere ansættelse som bud i banken for Hobro og Omegn, hvor jeg var fra 1904 til 1920 med en begyndelsesløn på kr. 20 om måneden.
I 1919 var embedslønnen sat så godt i vejret, at man kunne eksistere for den alene, og skiftetjenesten, der trådte i kraft året efter, satte en stopper for privaterhverv.

Al det lokale, vi havde til rådighed, var et værelse på Råd- og tinghuset, der lå på Store Torv. Her kunne vi gå ind og nappe os lidt varme, når kulden blev for skarp, men var ellers i et og alt henvist til os selv. Situationen kan også illustreres med, at den første overbetjent i Hobro modtog udnævnelsen i 1930, og at den eneste landbetjent boede i Aalestrup.

Mortensen's 25 års jubilæum 1928 - Mortensen står som nr. 4 fra højre - yderst til højre står hans kollega Maarup
 
Politiet havde ingen telefon dengang, og vi var derfor henvist til at låne os frem i et nærliggende hus.
Vi tog tingene ,som de faldt og ordnede det, som det kunne ordnes, når to mand stod alene overfor en snes stykker, hvilket hændte os adskillige gange, og det var ikke altid lige morsomt. Vagabonder og tiggere florerede langt mere end nu, og særlig fredag, lørdag og søndag var det galt. Hobro havde dengang 32 beværtninger hvor man blev pænt fuld for en daler. Det gav os uden vanskelighed arbejde til overmål, og vist var det også begrænset, hvad man kunne klare, selvom man var ung og stærk.

Kilde: Sydhimmerlands Museum, Hobro