Da to år var gået blev vægteren i 1905 afløst af den senere overbetjent Maarup, og i fællesskab havde vi to derefter nattjenesten uafbrudt til 1920, samtidig med, at politiet fik en mand mere og endnu én i 1922.

Da Maarup blev ansat blev der bevilget os 10 årlige fridage, medens tidligere året var gået i et stræk. Grunden til, at vi fik 10 og ikke 12 fridage årligt, var iøvrigt at den mand, der skulle afløse os, skulle have fire kr. pr, gang, hvilket efter byrådets udregning ville give en årlig udgift til hver af os på 48 kr., hvis vi skulle have en dag om måneden, så man mente at udgiften skulle være et pænt rundt tal - 40 kr.. I 1920 lovede politimester Arenskov, at det skulle blive bedre, og sørgede for at vi fik fri to dage om måneden, indtil byrådet bevilgede os en ugentlig fridag. Det var også først i 1919, at vi blev forfremmet fra patruljebetjente til politibetjente.

Lønnen var 600 kr. om året på egen kost og logi og vi måtte derfor sørge for at have arbejde ved siden af. Maarup, havde opkrævningen af gas- og lysregninger. Til at begynde med var jeg selv kontorist hos sagfører Busch-Steenberg og fik senere ansættelse som bud i banken for Hobro og Omegn, hvor jeg var fra 1904 til 1920 med en begyndelsesløn på kr. 20 om måneden.
I 1919 var embedslønnen sat så godt i vejret, at man kunne eksistere for den alene, og skiftetjenesten, der trådte i kraft året efter, satte en stopper for privaterhverv.

Al det lokale, vi havde til rådighed, var et værelse på Råd- og tinghuset, der lå på Store Torv. Her kunne vi gå ind og nappe os lidt varme, når kulden blev for skarp, men var ellers i et og alt henvist til os selv. Situationen kan også illustreres med, at den første overbetjent i Hobro modtog udnævnelsen i 1930, og at den eneste landbetjent boede i Aalestrup.