Brev fra Kosovo - august 2016

 

Kære venner    

Det er nu godt 2½ måned siden jeg rejste til Kosovo og det føltes faktisk lidt som at komme hjem igen – det er jo trods alt det 4. år jeg er på vej til at tilbringe i ”krigshelvede”.

I lufthavnen blev jeg mødt af 2 ud af 3 danske politifolk, som på daværende tidspunkt var i missionen. Jeg var på forhånd inviteret til at bo hos dem, indtil jeg fandt min egen bolig. Nu om dage bor alle danskere i Pristina.

Mine kollegaer – fra venstre Adam Lange, Dennis Thellesen og Jens Christian Jensen - som var i missionen da jeg ankom d. 4. juni.
 

Jens, Dennis og Adam kom alle til Kosovo i september 2015 og arbejder alle 3 som bodyguards i et såkaldt vidnebeskyttelsesprogram, som er meget tys tys og super hemmeligt. Alle flinke fyre, som har givet mig en meget varm velkomst.
De har alle søgt 3 mdr. forlængelse, dog under forudsætning af, at deres respektive kredse gav grønt lys.  Det har de så fået svar på i denne uge og desværre for Adam var det et ”no go”, medens de 2 andre kunne ånde lettet op.

Da missionen er blevet beskåret en del over årene er indtaget af nyt personel noget begrænset, hvorfor man ikke som tidligere, arrangerer ugelange kurser, men i stedet afvikler kursus, når man har fået samlet et tilstrækkeligt stort antal deltagere.
Det tog mig derfor ca. 4 uger at komme igennem alle kurser, som er relevante for min stilling.

Gruppefoto fra et 2-dages Induction Training, som er obligatorisk for alle nye i missionen.
 
Som det er nogen af jer bekendt har jeg fået arbejde som ”Serious Crime Investigator” i afdelingen kaldet ”War Crimes Unit”.  Afdelingen er opdelt i 3 teams, med 5 - 6 efterforskere i hver. Jeg er i Team 3, hvor vi pt. er, én amerikaner, én polak, én finne, én irer og mig selv sagde hunden – altså en blandet landhandel.
En jævnaldrende tysk kollega var i ca. 2 uger - inden hans EOM - min mentor, da jeg skulle overtage en sag han arbejdede med. Kort fortalt drejer det sig om en massakre, som fandt sted i april 1999, hvor serbiske soldater en tidlig morgen indfandt sig i en landsby beboet af albanere.
Afhøring af mor og datter (sidstnævnte var på daværende tidspunkt 11 år gammel) – far/ægtemand og 2 sønner/brødre på 14 og 16 år blev aflivet i mor og datters påsyn. Da mor og datter blev beordret til at forlade deres hus blev moderen ramt af et skud i munden. Moderen har gennemgået flere operationer, men kønt ser det ikke ud. Til venstre for mig sidder min tolk - Albert.
 
Beboerne blev gennet ud af deres huse og stillet op ad en mur, hvorefter de blev truet til at udlevere smykker og kontanter til de serbiske soldater. Efterfølgende blev 25 vilkårlige beboere dræbt, heriblandt 2 børn, medens de resterende blev beordret til at forlade byen. Under flugten fra landsbyen blev yderligere 5 beboere såret af skud.

Mit arbejde i denne sag består primært i afhøring af de forurettede og vidner til massakren og forhåbentlig identificering af gerningsmændene. Det er dog noget op ad bakke med at finde øjenvidner til drabene og forklaringerne baserer sig ofte på ”von hörensagen”. At hændelsen fandt sted for nu 17 år siden gør ikke opgaven nemmere.
Begge sider - både albanere og serbere - er skyldige i krigsforbrydelser, men i dette tilfælde, hvor det er serbere der er gerningsmænd er der endnu en forhindring, idet serberne er meget lidt samarbejdsvillige og derfor fører disse sager sjældent til, at de mistænkte stilles til ansvar for deres forbrydelser.
Serbien har dog et stærkt ønske om, at blive medlem af EU og er derfor under pres for at medvirke til opklaringen af de forbrydelser der blev begået under krigen i 1998 - 1999.

En mindesten på den lokale kirkegård med fotos af nogle af ofrene for massakren.
 
Efter ankomsten til Kosovo var min højeste prioritet at finde et sted at bo og det lykkedes efter den første uge, hvor jeg ved hjælp af en såkaldt ”ejendomsmægler” fandt en 2 værelses lejlighed i bydelen New Dragodan. Huslejen er € 385 pr. måned + strøm/vand. Sidstnævnte beløber sig til ca. € 5 pr. måned på denne tid af året. Om vinteren lidt mere, da lejligheden er el-opvarmet.

 
Udsigt til Pristina skyline fra min balkon.
 

Der er tale om en forholdsvis ny ejendom beliggende i gå afstand fra mit arbejde og jeg er den første beboer i lejligheden, som ligger på 3. sal. I lejemålet er inkluderet en P-plads i kælderen.

Lørdag d. 9/7 ankom yderligere en dansker – Niels Jessen Hansen, Syd- og Sønderjyllands politi til Kosovo. Niels er en jævnaldrende kollega, som arbejder i samme afdeling som jeg. Han er også en gammel missionsrotte, så vi går godt i spænd.
Jeg fik ham parret med min ejendomsmægler og den efterfølgende uge flyttede han ind i en lejlighed i samme ejendom som mig. Det er selvsagt meget praktisk mht. transport mv.
Der gives håndslag på leje af lejligheden. Det er Niels til højre.
 
Den 23/7 kom yderligere en dansker til missionen – Bjørn J. Hansen, PET – som arbejder i samme afdeling som de andre danskere.
 

Mandatet for Eulex missionen udløb d. 16/6 og kort tid efter min ankomst blev missionen, som forventet, forlænget med yderligere 2 år. Det betød samtidig, at personalet – internationale og lokalt ansatte – skal reduceres med ca. 50 %. Næsten alle i missionen skal derfor ud i en såkaldt ”competition” om de stillinger der vil blive tilbage efter skæringsdatoen d. 14/11 2016. Den såkaldte ”competition” består i en skriftlig test og et interview af 30 – 45 min. Varighed.
Antallet af hoveder der skal skæres i de enkelte afdelinger varierer og i War Crime Unit med pt. 19 m/k skal vi reduceres til 17.

Det var noget af en spand koldt vand at få hældt i hovedet at man kort efter sin ankomst risikerede at blive sendt hjem igen, når man nu endelig var sluppet igennem nåleøjet og havde fået job i missionen.

For at gøre en lang historie kort blev udvælgelsesprocessen efter ca. 3 uger annulleret for min afdelings vedkommende, idet det viste sig, at 2 kollegaer ikke ønskede at deltage i konkurrencen, da de alligevel kun havde kort tid tilbage i missionen efter d. 14/11.
Så vi kunne alle ånde lettet op.

Senest er jeg blevet autoriseret til at føre denne tank, forklædt som en Toyota Land Cruiser. Vægt: 5.8 ton - 285 HK - 5 km/l og med et såkaldt "Fire Supression" anlæg indbygget. Køretøjet benytter vi når vores arbejde bringer os ind i usikre områder - læs serbisk kontrolleret område af Kosovo, nord for floden Ibar.
I kan måske genkende instruktøren Besim - han var også ansat hos UNMIK.
 
Foto fra Main Bridge, Mitrovica - taget for ca. 4 uger siden. Broen har de sidste 4 år kun været tilgængelig for fodgængere og cyklister.
 
Det skal der nu laves om på og mandag - hvor dette billede er taget - startede en renovering af broen og en del af King Peter Street, som skal omdannes til gågade. Det skulle skabe et større sammenhold mellem nord og syd. Svært at tro på og allerede samme aften blev der fra serbisk side smidt en håndgranat på broen. I forbindelse med projektet har EU har  bevilget € 27 mill.
 
Lidt praktisk info: MSA er lige sat op fra € 88 til 90.
Det er nu ikke længere gratis at køre i et Eulex køretøj. Fra fredag kl. 20.00 - mandag kl. 06.00 skal man betale 20 cent pr. kørt kilometer. Undtaget er selvfølgelig tjenestekørsel.

 
Herunder har jeg tilføjet nogle videoer af forskellige køreture i Pristina og omegn optaget med mit GoPro kamera. De kan måske være med til at genopfriske gamle minder. Ved at klikke på "Auto-HD" i nederste højre hjørne af videoen kan I tvinge afspilleren til at vise videoen i bedste kvalitet ved at vælge "720p".
 
Fra downtown Pristina til et danskerhus i Germia, hvor jeg boede hos Jens de første dage.
 
Fra New Dragodan til Eulex "Police HQ" på Police Avenue
 
Fra Pristina Lufthavn til New Dragodan. Der skal nu betales for parkering i lufthavnen - Eulex er dog fritaget.