Jan Ravnholt | Mit liv

Mit liv

March 11, 2018  •  Leave a Comment

 

Hej Jan

Her får du min livshistorie fra Søværnet og tiden derefter - jeg skal forsøge at gøre det kort.

Fra jeg var dreng havde jeg en stor interesse i alt der havde med soldater i bred forstand at gøre og en drøm om, engang at gøre karriere inden for forsvaret. Som 17-årig søgte jeg derfor ind som konstabel i Søværnet og det var så der vi mødtes.
Hvis du skulle være i tvivl er det mig på bageste række, nr. 2 fra venstre.
 
 
I min korte tid som konstabel oplevede jeg formentlig mere end de fleste værnepligtige - jeg sejlede med skoleskibet Fyn igennem Kielerkanalen på vej til et venskabsbesøg i Haag, Holland og den største oplevelse - 3 uger på sejlskibet Svanen ifm. et venskabsbesøg i Kotka, Finland og Leningrad, Rusland.
Ombord på Svanen på vej til Kotka og Leningrad.
 
Undervejs gjorde vi ophold på Bornholm, hvor vi tilbragte en weekend. Da vi igen satte kurs nordover var det blæst op med en stiv kuling fra vest, så vi var et par stykker, som havde været omkring apoteket i Rønne for at indkøbe søsygepiller.
 
NK ombord var denne unge officerskadet, som jeg formoder du kender - Bo Heisterberg Andersen.
En hyggeaften på banjen ombord på Herluf Trolle. Forrest som bekendt Bøje Jakobsen  og Peter "Pling" Jensen med piben. Gad vide hvad for noget tobak der var i den? :-)
 
Det var ikke altid Peter "Pling" kunne få den sparsomme hyre til at række og så var det jo heldigt at han kunne "låne" noget pulver kartoffelmos ombord. Krydret med lidt ketchup var det en ok spise i en snæver vending.
 
Undervejs i forløbet gik det op for mig at en fremtid i Søværnet nok ikke lige var noget for mig, så jeg sprang fra som konstabel og overgik til at være værnepligtig. Jeg husker ikke lige rækkefølgen i tiden efter at jeg stoppede som konstabel, men på et tidspunkt endte jeg på radarstationen på Anholt, hvor jeg tilbragte de sidste 3 måneder af værnepligten, inden jeg afmønstrede i Frederikshavn den 5. april 1974.
 

Jeg har en svag erindring om, at vi to tilfældigt mødtes i Frederikshavn i forbindelse med min afmønstring. Du havde travlt med et eller andet og spurgte om ikke jeg havde tid til at vente på dig så vi kunne snakke, men desværre havde jeg et tog jeg skulle nå. Det har jeg haft lidt dårlig samvittighed over siden.

Efter tiden i Søværnet havde jeg forskellige jobs inden jeg - hårdt presset af min mor - søgte ind til politiet. Troen på at jeg kunne få et job som politimand var nærmest ikke eksisterende hos mig, som på daværende tidspunkt stadig røg stærk tobak, men for at gøre min mor glad søgte jeg, og til min store overraskelse bestod jeg alle prøver og startede på politiskolen i Kbh. den 1/2 1978.

Jeg står i bageste række som nr. 3 fra venstre.
 
Jeg blev stationeret på en lille station i Ballerup, som var en understation i Gladsaxe politikreds. Jeg havde håbet på straks at kunne komme til Jylland efter den 3-årige grunduddannelse, men det blev det så ikke til og når det nu skulle være, var Ballerup simpelthen det bedste sted at komme hen. Som nævnt en lille station, hvor alle kendte alle og arbejde var der masser af. På daværende tidspunkt var man i gang med en større sanering af boliger i det indre København, hvorfor mange skæve og kriminelle eksistenser flyttede til nyopført betonbyggeri i Ballerup. Så Ballerup var simpelthen den perfekte uddannelsesstation med mangeartede opgaver spændende lige fra butikstyverier, færdselsuheld, vold og drab mv.
 
Den daværende lokalstation "Stinesminde" i Ballerup.
 
Medens jeg arbejdede i Ballerup blev jeg vejleder for en kollega, som senere blev min svoger. Han inviterede mig på et tidspunkt til hans fødselsdag og ved samme selskab var hans søster, som straks faldt for min jyske charme. Det er sådan jeg husker vores første møde - min kone har en anden version af forløbet. Vi har sammen 3 voksne børn, 2 drenge og 1 pige, som alle er flyttet hjemmefra. Vores ældste søn og datter bor i Aarhus, medens vores yngste dreng bor sammen med sin kæreste i Silkeborg. Sidstnævnte har givet os 2 dejlige børnebørn, begge piger på 5 og 3 år.
Jeg havde ikke opgivet tanken om på et tidspunkt at komme tilbage til Jylland og da det på et tidspunkt lykkedes mig at overbevise min kone om, at det mørke Jylland ikke var så mørkt endda, søgte jeg flere forskellige steder og fik den 1/2 1985 ansættelse i Hobro.
I min tid i politiet har jeg undervejs arbejdet i forskellige afdelinger, men nogle af de bedste minder har jeg fra mine 10 år som hundefører. Siden 2004 har jeg dog været i det der førhen hed Kriminalpolitiet, men som nu hedder Efterforskning. Her har jeg primært været beskæftiget med personfarlig kriminalitet og især seksuelle overgreb mod børn.
Min tjenestehund Theis, som jeg havde i knapt 10 år.

Sideløbende med arbejdet som politimand gjorde jeg også "karriere" i hjemmeværnet, hvor jeg endte som kompagnichef for det lokale Politikompagni 1335 i Hobro.
På et tidspunkt trængte jeg til lidt luftforandring og søgte job som UN Guard i Iraq - nærmere bestemt i Kurdistan. Her var jeg udstationeret i 1 år fra 1997 - 1998. Billeder fra den tid kan du se andetsteds på min hjemmeside.

Det at være udsendt gik lidt i blodet efterfølgende og i 2003 - 2004, 2007-2008, 2011-2012 og 2016 -2017 har jeg været udsendt af politiet til Kosovo, hvor jeg har haft forskellige opgaver med undervisning, mentoring og senest efterforskning af krigsforbrydelser. Udsendelserne har været en dejlig afveksling fra den daglige trummerum herhjemme.

I går fredag d. 9/3 fejrede jeg 40 års statsjubilæum og går nu seriøst og overvejer, hvornår jeg skal lade mig pensionere. Jeg har ikke truffet en endelig beslutning endnu, men det bliver formentlig inden årets udgang.

Det var i korte træk mit liv siden vi sidst så hinanden Jan. Har været inde og kigge på din hjemmeside og kan se at du også har været lidt omkring. Bent kender jeg ikke personligt, men vi er begge medlemmer af en FB gruppe bestående af tidligere UN Guards.

Det der i denne omgang fik mig til at kontakte dig var nogle breve jeg fandt i forbindelse med oprydning på vores loft. Breve og andre minder fra min tid i Søværnet lå i en plasticpose, som jeg havde glemt alt om, og læsning af brevene genopfriskede gode gamle minder var en svunden tid. Tænkte at det kunne være sjovt hvis jeg kunne finde dig på Facebook og måske blive klogere på, hvordan det var gået dig - og det lykkedes jo så.

Fandt i samme ombæring også en Bøje Jakobsen, som jeg skrev til, men ham hørte jeg aldrig fra, så det var måske ikke den Bøje vi kendte eller også ønskede han bare ikke kontakt.

Peter "Pling" er det heller ikke lykkedes mig at støve op, desværre.

Hvis du har lyst kunne jeg da godt tænke at mødes med dig en dag over en kop kaffe eller øl, så vi sammen kunne udveksle lidt gamle minder. Er selvfølgelig meget nysgerrig efter at høre hvordan det gik med dig efterfølgende. Med alderen er lysten til at genopfriske gode gamle minder kommet til at fylde noget mere.

Jan, jeg vil slutte for nu. Håber som sagt vi kan mødes på et tidspunkt.

Mange kærlige hilsner

Jan
 

Comments

No comments posted.
Loading...

Subscribe
RSS