Befrielsen maj 1945

Befrielsen blev fejret med en parade gennem Adelgade, hvori også deltog engelske soldater i deres kampvogne.

Efter tyskernes overfald på politiet den 19. september 1944 var Hobro uden politi frem til den 13. maj 1945, hvor det lokale politi officielt genoptog arbejdet på Politigården.
Politiet i Hobro var dog sluppet nådigt fra tyskernes aktion, idet betjentene om eftermiddagen blev "afmønstret" med tilladelse til at gå hjem.
 
Optog passerer forbi politigården Hobro i maj 1945
Paraden passerer her forbi det tidligere "Arbejdernes Forsamlingsbygning" og Politigården.
   
Politifolk bevogter politigården Hobro i maj 1945
Bevæbnet politi på vagt foran Politigården
   
Hitler spiddet på en bajonet

 

 

 

 

 

 

Adolf Hitler spiddet på en bajonet

   
   
Den 5. maj om morgenen etablerede den lokale Civilbeskyttelses Udrykningskolonne - forkortet CBU - bevogtning af politigården under ledelse af politifuldmægtig Lütkemeyer.
CBU i skyttehul foran Politigården Hobro
CBU-mandskabet tog bevogtningsopgaven meget seriøst og gravede skyttehuller foran politigården.
I den første tid efter den 5. maj var man meget usikre på, om nu også tyskerne ville stå ved overgivelsen.
CBU bevogter Politigården i Hobro
Én af "De hvide busser" - som blev benyttet til hjemtransport af skandinaviske fanger fra de tyske koncentrationslejre - passerer her forbi Politigården.
Kaj Nebeling Andersen
Det lokale politi og de kommunalt ansatte vagtværnsfolk foretog fra morgenstunden, sammen med den lokale modstandsbevægelse, 8 arrestationer i Hobro. Blandt de anholdte var Kaj Nebeling Andersen, som ved Hobro Ret fik livstid for stikkervirksomhed. Vestre Landsret ændrede senere dommen til 14 års fængsel.

Der var i maj '45 alvorlige samarbejdsproblemer mellem daværende politimester Andreas Barfod og det øvrige personale, idet der var gensidige beskyldninger om, at have fortsat arbejdet efter den 19/9-44.
I forbindelse med suspension af en reservebetjent skulle Barfod angiveligt have bebrejdet pgl., at denne som politimand havde modtaget løn og samtidig arbejdet for tyskerne, hvortil reservebetjenten havde repliceret: "at så var Politimesteren og han i samme båd", idet han tilføjede, "at Politimesteren også havde arbejdet efter den 19. september '44".
politimester Barfod


Striden medførte bl.a. at polititjenestemændene, 39 ialt - heri inkluderet reservebetjente, sendte et brev til justitsministeriet, hvori de henstillede, at politimester Barfod omgående blev fjernet fra sit embede, selvom parterne ellers på et møde den 6/10-44 havde givet hinanden håndslag på at uoverensstemmelserne var bilagt.

Politifuldmægtig Lütkemeyer anmodede samtidig om forflyttelse, da han anså et samarbejde mellem ham og politimesteren for helt udelukket.

Andreas Benedikt Skak Barfod f. 28/8 1890 i Skævinge - 4/1 1972
Student (Frederiksborg) 1908; cand. jur. 1914; assistent i Kbhvns magistrats 1. afd. 1916, fuldmægtig 1919; politi-fuldm. i Hjørring 1920; politimester i Hobro m. v. 1937.

Adresse: Mariagervej 37, Hobro. (Det nuværende stenhuggeri)